Snedkerhåndværk fra Stevns

Dansk håndværk med omtanke for miljøet

På det lille snedkerværksted i Hellested laver vi tapas- og skærebrætter,
knivbrætter, plankeborde, små skabe og mange andre snedkervarer.
Hos os har hvert stykke træ sin egen historie, fra det bliver fældet i Gjorslev bøgeskov
eller på en af egnes gårde, kommer til savværket, tørreladen og snedkeriet
og det til sidst ender hjemme hos dig.

Hvert produkt er et unika. Alle produkter der forlader snedkeriet,
er lavet i hånden med tålmodighed, og omtanke for miljøet.
Vi anvender de bedste danske træsorter, der er fældet og forarbejdet lokalt.
Vores træ tørres først udendørs under tag og sidenhen indendørs
i snedkeriet, hvilket giver en CO2 neutral tørringsproces.